hopleaf-new-dawn

Carlsbergfondet

Carlsbergfondet

Carlsbergfondet blev grundlagt i 1876 af brygger J.C. Jacobsen, og er dermed et af de ældste i verden af sin slags. Det var J. C. Jacobsens personlige ønske, at Carlsberg skulle fortsætte sit virke med at forbedre ølkvalitet og forskning langt ind i fremtiden. Carlsbergfondet omfatter i dag adskillige delfonde, som støtter videnskab, kunst og kultur.

Carlsbergfondet hovedformål er at støttet videnskabelig forskning økonomisk, og som retter sig mod globale udfordringer, så verden kan blive et bedre sted for alle. Carlsbergfondet er den største aktionær i Carlsberg Group og får sine indtægter fra afkast på aktiebeholdningen. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab udpeger fondenes bestyrelser.

 

Besøg Carlsbergfondet

carlsberg_fondet.jpg

Ny Carlsberg Fondet

Grundlæggerens søn, Carl Jacobsen, havde to store interesser: den ene var at brygge øl, og den anden var kunst. Han var dybt fascineret af kunst og kultur, som han var overbevist om beriger menneskelivet og vores verden. På et tidspunkt voksede hans kunstsamling sig alt for stor til hans hjem, og han byggede derfor et kunstmuseum i hjertet af København: Ny Carlsberg Glyptotek.

I dag er Carls passion blevet til et museum og til Ny Carlsberg Fondet, der har til formål at støtte kunstnere, kunstprojekter, arkitektur og kultur. Ny Carlsberg Fondet blev oprettet af Carl Jacobsen og hustruen Ottilia Jacobsen i 1902 - og Fondet har igennem flere generationer støttet mange tusinde kunstprojekter og indkøb af kunstværker til bl.a. danske museer. Museerne har dermed anskaffet sig værker af nogle af verdens bedste kunstnere, lige fra Pablo Picasso til Elmgreen & Dragset. Så hver gang du skåler med en øl fra Carlsberg takker kunstnere dig samtidigt for din støtte til kunsten.

ny_carlsberg.jpg

Ny Carlsberg Glyptoteket

Det var Carl Jacobsen, der fik bygget Ny Carlsberg Glyptotek midt i hjertet af København i 1897. Han var søn af Carlsbergs grundlægger J.C. Jacobsen, og Carl Jacobsen var overbevist om, at kunst havde en god indflydelse på os mennesker,  og kunsten kunne gøre os til endnu bedre mennesker. Han mente også at kunst skulle være tilgængeligt for så mange som muligt og ikke kun for en snæver elite.

Han skænkede derfor sin private kunstsamling til Ny Carlsberg Glyptoteket, og den tæller i dag til en af de største og mest respekterede i verden med over 10.000 værker, med malerier fra den franske impressionisme og en stor samling antikke skulpturer fra Romerriget og middelhavsområdet. Selve bygningen udgør et kapitel for sig med sine bemalede lofter, flotte marmorsøjler og smukke mosaikgulve, samt vinterhaven med det store glastag i centrum.

glyptoteket.jpg

Frederiksborg Slot

Kan øl genopbygge et lands stolthed? Probably. Carlsbergfondet støtter projekter, som beriger os menneskers liv gennem kunst og kultur, og Frederiksborg Slot er et godt eksempel på fondets arbejde, for da kongeslottet blev ramt af en voldsom brand i 1859, valgte brygger J.C. Jacobsen at støtte genopførelsen af slottet økonomisk. Meget af interiøret, gobeliner, kunstværker og skulpturer blev simpelthen genskabt efter branden, og siden 1878 har Carlsbergfondet drevet slottet som Det Nationalhistoriske Museum.

Oprindeligt er Frederiksborg Slot blevet bygget af Christian 4. i 1600-tallets første årtier og er Nordens største renæssanceanlæg. Det nye byggeri skulle fremhæve og styrke Christian 4.s position som en magtfuld europæisk monark. Derfor er slottet rigt udsmykket med symbolske og dekorative elementer som det imponerende Neptunspringvand og Kongefløjens marmorgalleri.

Alle kan i dag besøge slottet og slotsparken og opleve 500 års danmarkshistorie.

frederiksborg_slot.jpg