Artikler

Din Carlsberg vil i fremtiden være pakket ind i genbrug

For at tage skridt i en mere bæredygtig retning tages genbrugsplast nu i brug til emballage. I fremtiden vil en ramme med 24- eller 20-dåser være pakket delvist ind i genbrugsplast.

De fleste danskere kan godt lide genbrug. Om det er så er en næsten ny sofa til hjemmet eller en brugt pose til indkøbene, så er danskerne de seneste år blevet vilde med genbrug. Hvor genbrug tidligere ledte tankerne hen på noget uldent og knap så fint, så har den stigende opmærksomhed på miljøet øget interessen for at købe brugt i stedet for nyt.

Vores affald bliver også i høj grad genbrugt eller genanvendt, og hvad der ikke kan blive nyt eller noget andet, bliver til energi på forbrændingsanlæg. Det gælder også vores plastikaffald, men vi kan altid genanvende mere og forbrænde mindre.

Hos Danmarks største brygger er man nu også klar til at genbruge mere, og i begyndelsen af det nye år vil en ramme med 24 eller 20 dåser derfor være pakket delvist ind i genbrugsplast. Det reducerer ikke kun behovet for at producere ny plast, men også udledningen af CO2, da genbrugsplast udleder op mod 60 pct. mindre CO2.

»Det er et ønske fra vores side om at gøre vores produkter mere bæredygtige. Når vi introducerer Snap Pack og reducerer brugen af plast ved at bruge genbrugsplast, minimerer vi også udledningen af CO2. Målet er at hjælpe forbrugerne med at leve mere bæredygtigt og drikke deres pilsner med god samvittighed,« siger Håkon Langen, der er ansvarlig for emballageinnovation i Carlsberg.

Derfor arbejdes der nu på højtryk med at få genanvendt store dele af den plast, som bryggerikoncernen selv producerer. Emballering er den aktivitet i øllets vej fra landbrug til forbrugeren, der efterlader det største CO2-aftryk på miljøet og naturen – hele 40 pct. hvor selve brygningen f.eks. kun udgør 14 pct. Emballage med genbrugsplast kommer i forlængelse af nyheden om den nye Snap Pack, der ved at klæbe dåserne fast i 6- og 4-packs minimerer brugen af plast med 76 pct., hvilket i Danmark kan spare mere end 150 tons plastik årligt.  

»Imens vi har udviklet Snap Pack, har vi sikret, at vi samtidig øger mængden af genbrugsplast i de emballager, der ikke kan erstattes af Snap Pack, så de indeholder mellem 50-100 pct. genbrugsplast,« siger Håkon Langen.

En klimavenlig Snap Pack

Vores dygtige kollegaer i laboratoriet har været med til at udvikle en revolutionerende lim, hvor 6 dåser kan hænge sammen i stedet for at bruge plastik. Hør hvad vores produktionsleder har at sige til det.

I Danmark har bryggeriet ydermere også sat et mål sammen med de andre bryggerier om at øge mængden af genbrugsplast i alle plastikflasker til 50 pct. inden 2025.

»Vi er ikke perfekte. Den perfekte løsning findes ikke endnu. Vi er på en rejse mod at gøre vores emballage mere bæredygtig og reducere CO2-udledningen, og vi ser på alle led i vores værdikæde – om det gælder Snap Pack, genbrugsplast eller brugen af en mere miljøvenlig trykfarve. Ambitionen er hele tiden at forbedre os og lave bedre produkter, der er mere bæredygtige og bedre for forbrugerne,« siger Håkon Langen.

Initiativerne kommer i forlængelse af Carlsbergs store program for en mere bæredygtig udvikling, Together Towards ZERO, der blev lanceret i juni sidste år og fokuserer på fire fokusområder med en ambition om at være CO2-neutral og eliminere vandspild på alle Carlsbergs bryggerier inden 2030.

»Lanceringen af Together Towards ZERO gav os alle sammen den nødvendige energi til virkelig at gøre en forskel. Programmet er meget ambitiøst, og vi arbejder nu alle sammen mod de ambitiøse mål og ambitioner for 2030, og med alle de nye bæredygtige tiltag indenfor emballage har vi for alvor startet en rejse mod en mere innovativ og bæredygtig øloplevelse for alle dem, der køber vores produkter,« siger Håkon Langen.

 

Vil du være med til at gøre mere for miljøet sammen med Carlsberg, så gå ind og deltag eller opret en aktivitet i vores Miljøkalender.

Genbrugsplast i Carlsberg

I begyndelsen af det nye år vil en ramme med 24 eller 20 dåser fra Carlsberg være pakket delvist ind i genbrugsplast.

Op til 30 pct. af genbrugsplasten i Carlsbergs løsning kommer fra Carlsbergs egne bryggerier, mens resten kommer fra andre kilder.

Genbrugsplast har op til 60% lavere CO2-påvirkning end ny plast.

}