Carlsberg 1883

Brygget på historie

Scroll for at se mere

Værd at dele

I 1883 lykkedes det Carlsberg at knække ‘gærkoden,' så man fremover fik en stabil øl, der smagte lige godt hver gang. I stedet for at holde på hemmeligheden valgte J.C. Jacobsen at dele den revolutionerende opdagelse med bryggerier i hele Europa. En smuk gestus, der gør Carlsberg 1883 til den oplagte øl at dele.

Brygget på 133 år gammel historie

Den rendyrkede gær i Carlsberg 1883 er udvundet fra en 133 år gammel flaske fundet i de gamle lagringskældre under Carlsberg Bryggeriet. Det er faktisk en ret vild historie, som vi synes er værd at dele. Derfor fik vi Warner Bros. til at lave en hel dokumentar om projektet, der blev døbt 'Rebrew', og som havde ét formål: At gøre Carlsberg 1883 til realitet på kun 100 dage. Se med her.

En helt unik arv

Lanceringen af Carlsberg 1883 markerer ét af de store gennembrud i ølhistorien. Vores nye lagerøl er resultatet af et forskningsprojekt kaldet "Projekt Rebrew", som Carlsberg Laboratoriet iværksatte ved hjælp af en donation fra Carlsbergfondet i anledning af laboratoriets 140 års jubilæum. ”Der var meget få, der troede, det var muligt at genopdyrke gæren og især bruge gæren i bryggeprocessen igen. Men det lykkedes, og vi var selvsagt stolte, da vi smagte på øllen første gang i anledning af laboratoriets jubilæum. Vi følte vi smagte på historien, og den smagte godt”, siger Erik Lund, chefbrygger på Carlsberg Laboratorium. Langt størstedelen af klodens kommercielle ølproduktion er fremstillet på gær rendyrket ved brug af Carlsberg metode. Men den oprindelige gærstamme var gået tabt, indtil nogle medarbejdere fandt en kasse med 133 år gammelt øl, da de syv kilometer lange kældergange skulle ryddes for at bygge Carlsberg Byen. Senere genopvakte Erik Lund og hans forskerkolleger den oprindelig rene gær, der har navnet Saccharomyses carlsbergensis, der dannet grundlaget for Carlsbergs 1883. Historien rejste verden rundt efter en række videnskabsfolk og ølkendere havde smagt laboratoriets genbryggede øl.


Nu har vi lanceret Carlsberg 1883 til alle danskerne - en lagerøl med en historisk smag, brygget på den samme originale gær og opskrift fra 1883.

En historisk smag

Carlsberg 1883 er kobberfarvet lagerøl, brygget med verdens første rendyrkede Carlsberg-gær. Den har en frisk duft af malt fulgt af en god balanceret eftersmag. Carlsberg 1883 er det perfekte match for mere kvalitet i hverdagen og er brygget til dig, der godt vil nyde "lidt ekstra" end en normal pilsner.